Artikel

Teorien bag: “Vi leder os selv på indersiden i selvledelse”

I denne artikel uddyber jeg min tilgang til, hvorfor jeg har fokus på rammerne først, når jeg arbejder med selvledelse, før jeg arbejder med den enkeltes kompetencer og udvikling.

I 2007 skrev jeg speciale i Selvledelse & Stress, som beviste, at de rammer, som du skal lede dig selv i, er afgørende for om du leder dig selv ud i stress eller ej. Dét, at rammerne er vigtige, underbygges af forskning fra flere steder – men selv om rammerne er anerkendt som meget vigtige for at forebygge stress, så kommer der sjældent et konkret svar på, hvordan du sætter rammerne.

Derfor har jeg bygget min virksomhed op omkring rammerne for selvledelse (i sidste ende for at forebygge stress).

© Copyright på grafik og tekst i denne artikel | tilhører Henriette Nørgaard, CVR nr: 37912794

Vi leder os selv indefra og ud – dette forsøger vi at omsætte til en god performance

Som ansat vil du blive vurderet på din performance ud fra om du leverer det rigtige, til den rigtige tid, på den rigtige måde. Min pointe er, at det rigtige, dét er virksomhedsspecifikt. Og det hænger sammen med værdier, kultur, politikker og strategiske mål. Dér er dog én stor udfordring heri: Ofte glemmer vi at fortælle om alle de grundantagelser og forventninger vi har til hinanden, da vi tager det for givet – sådan gør vi jo bare…

Men når du leder dig selv på indersinde, så hører og tolker du, dét lederen siger, gennem flere lag: Din kerne og din faglighed.

"Vi kan lede os selv ud i stress, hvis vi har nogle indre overbevisninger som gør, at vi leder os selv for hårdt for at være en succesfuld medarbejder, for at levere perfekte løsninger, eller hvis vi ikke oplever, at det er OK at lægge opgaver til side, men føler man skal nå det hele inden dagen er omme".

Rammerne er vigtige, så de svarer på nedenstående spørgmsål

De spørgsmål der melder sig, når man arbejder selvledende, er…

Hvornår er jeg en succes som medarbejder? Hvornår har jeg gjort nok? Hvornår må jeg vælge min trivsel til og sige fra til opgaver? Har jeg løst denne opgave tilfredsstillende? Og hvornår kan jeg snakke med min leder om, hvad der forventes af mig?

 

 

Overvej lige, om du som leder, nemt kan svare på disse spørgsmål?


1: Hvordan ser balancen ser ud mellem trivsel og performance?

2: Hvilke værdier er vigtige for den måde vi opfører os på og vælger til på?

3: Hvilket ansvar og roller har den enkelte? Og hvilke opgaver er vigtigst at prioritere?

4: Og hvordan er muligheden for at få en dialog med dig som leder? Og få feedback, som styrker den enkeltes selvledelse?

Jeg hjælper ledere med at sætte klare rammer og dermed at forebygge stress

Hvis du oplever, at du selv er stresset, eller har medarbejdere der mistrives eller er stressede, så kontakt mig. 

Sammen skræddersyr vi den hjælp, der passer til dig, dit team og den enkelte:

Det kan være et forløb med at sætte de rigtige rammer for dit team eller i samarbejde med HR/P&C, coaching, talenttest for den enkelte m.m.

Jeg ser frem til at tale med dig

Mange hilsner
Henriette Nørgaard
Ejer & Specialist