Artikel

“Selvledelsesguide (de 4 trin)”

Min coaching i at styrke selvledelsen og øge trivsel, centrerer sig om de 4 trin og hvordan vi indefra og ud, forholder os til de 4 trin. Den måde vi leder os selv på er vigtig at kende, for så forstår vi også, hvorfor de rammer vi har, nogle gange kan udfordre vores selvledelse og trivsel. Samtidig er det vigtigt at kende til, hvordan man leder sig selv, da dette kan være afgørende for, hvordan rammerne skal se ud for at den enkelte kan være i den selvledelse, som rammerne afkræver.

I denne artikel uddyber jeg mere om, hvordan de 4 trin kan give en struktureret samtale om selvledelse og trivsel.

Selvledelsesguiden er testet af og har vist gode resultater, da den åbner op for en snak der favner helheden. Ud fra den snak vi har, så tilrettelægger vi et coaching-forløb, der passer til dig. 

© Copyright på grafik og tekst i denne artikel | tilhører Henriette Nørgaard, CVR nr: 37912794

Selvledelsesguiden er en struktureret metode

Formålet er at vi forbygger stress og dermed tage stressen i opløbet, da konsekvenserne er store for dig, der er ramt af stress, men en sygemelding er som ringe i vandet for dine kollegaer, da de skal løbe stærkere mens du er sygemeldt.

De 4 trin der gennemsyrer selvledelsesguiden er en struktureret metode til at snakke om selvledelse og potentiel mistrivsel, hvor vi kommer hele vejen rundt og ikke kun enkelte delemner, som er vigtige, men som ikke alene løser eller styrker din trivsel og selvledelse.

Vi arbejder indefra og ud – og vi kommer derfor igennem tre lag i hver af de 4 trin, og afhængig af, hvad der fylder og hvad der virker, så finder vi løsninger der styrker på lang sigte.

"Vi leder os selv indefra og ud - vi leder os selv igennem vores kerne, vores faglighed og det vi udtrykker i vores performance. Performance skal understøttes af de rigtige rammer, og det er netop her vi i 'performance' deler ansvaret for selvledelse"

En coaching tager udgangspunkt i dét, du har brug for.

Jeg kan ikke 100% sige, hvordan et coaching-forløb vil falde ud, da det vil tage udgangspunkt i den enkeltes behov. Jeg kan dog fortælle om de emner, der tit melder sig:

#Trin 1 Balance mellem trivsel og performance:
Her vil vi dykke ned i, hvad der kan udfordre trivslen, performance og balancen. For nogle vil det være nogle indre overbevisninger og indre værdier der styrer, for andre vil det mere være de uudtalte/udtalte krav der er til den enkeltes rolle og ansvar, som kan påvirke her. Ofte vil vi kunne arbejde mere i dybden med trin 1 ud fra de snakke vi har i trin 2 og trin 3.

#Trin 2 Værdier som guide for adfærd:
I dette trin ser vi ofte mistrivsel, hvis det indre værdimatch er udfordret ift. virksomhedens værdier/ nærmeste leders brug af værdier eller mangel på samme. Her vil vi arbejde med egen selvindsigt ift. egen tolkning af værdier men også arbejde med, hvad der skal afklares ift. hvordan værdierne skal forståes.

#Trin 3 Rolle, ansvar og opgaveprioritering:
I dette trin ser vi ofte hvordan flere roller og ikke-nedskrevne opgaver påvirker performance, da der bliver vurderet på ikke-formelle krav, og dermed vil dette skabe forvirring og mangel på performance og mistrivsel. Vi kigger også på egen evne til at lede sig selv ud fra de ansvar man har og praktiske tidsstyring m.m.

#Trin 4 Løbende dialog og feedback:
I dette trin handler det om, hvad den enkelte har brug for af forventningsafstemning, sparring og feedback på ens selvledelse. Dette er både for den enkelte selv kan bede mere aktivt om dette, men også evt. få sat en struktur op omkring behovet for sparring, så vi kommer på forkant og ikke på bagkant.

Talenttesten som et værktøj til at forstå egne talenter

Hvis nødvendigt, vil vi kunne gennemføre en tallenttest, hvor vi vil blive tydeligere på ens stærke sider og ens svage sider. Dette kan være en øjenåbner for, hvorfor ens selvledelse eller trivsel er udfordret. Talenttesten vil være et add-on til coaching – alternativt kan det indarbejdes i et forløb på forhånd.

Vil du høre mere om coaching der styrker selvledelsen og trivslen?

Jeg tilbyder primært coaching til ledere, men jeg hjælper også medarbejdere, der opelver stress.

Mit ønske er at vi forebygger stressen frem for en sygemelding. Stress skal tages i opløbet, og et coaching-forløb kan netop hjælpe med dette. 

Jeg ser frem til at tale med dig

Mange hilsner
Henriette Nørgaard
Ejer & Specialist